Honorar og rejsegodtgørelse

Du får honorar for de dage du har været ude som skuemester. Derudover vil vi også gerne betale de udgifter, du har haft i forbindelse med svendeprøven. Du skal blot huske at sende dine kvitteringer ind til os sammen med honorarskemaet.

Honorar

Som skuemester får du 2.000 kroner pr. dag, hvor du har været ude som skuemester.

Hotelophold

Du kan efter aftale med os tage en overnatning på et hotel. Vi betaler op til 1.000 kroner pr. nat.

Måltider

Vi betaler op til 435 kroner pr. påbegyndt døgn fra din rejse starter til din rejse slutter.

Transportudgifter

Kører du i egen bil får du kilometerpenge.

  • Kørsel i egen bil til og med 20.000 km årligt – 3,56 kr.
  • Kørsel i egen bil ud over 20.000 km årligt – 1,98 kr.
  • Kørsel på cykel, knallert, 45-knallert og scooter – 0,53 kr.

Benytter du dig af tog, bus, færge eller fly vil vi gerne refundere udgifterne.

Kvitteringer

Husk at du skal sende dine kvitteringer til os på email (pan@slagterfaget.dk)

Udbetaling af honorar og rejsegodtgørelse

Du kan forvente at honorar og rejsegodtgørelse bliver udbetalt til din NemKonto ca. 2 uger efter svendeprøven. Lønsedlen sendes via e-Boks.

Skat

Vi henter dine skatteoplysninger elektronisk.

Feriepenge

Ud over dit honorar optjener du også feriepenge. Feriepengene bliver indsat på Feriekonto og udbetales en gang årligt.