Kom godt i gang som skuemester

Det er organisationerne i Slagterfagets Fællesudvalg, der udpeger skuemestrene. Er du blevet udpeget som skuemester, sørger vi for at klæde dig på til opgaven.

Industriens Uddannelsers Team Svendeprøver varetager planlægningen af svendeprøverne inden for slagterfaget og har derfor den direkte kontakt med skuemestrene. Har du spørgsmål vedrørende skuemestre og svendeprøver har du altid mulighed for at ringe eller skrive.

Team Svendeprøver
Industriens Uddannelser
Vesterbrogade 6 D, 4.
1780 København V
Telefon: 33 77 91 24
E-mail: svendeprover@iu.dk

Vejledning til skuemestre
Vi sender dig en skuemestervejledning for din uddannelse. Her kan du læse om karaktergivning, svendeprøveopgaver og andet af relevans for skuemestre på netop din uddannelse.

Din første svendeprøve
Vi ringer dig op og inviterer dig ud og se en konkret svendeprøve. Du kommer ud sammen med to erfarne skuemestre for at se, hvordan en svendeprøve forløber.

Så er du i gang
Herefter er du klar til at være skuemester. Vi vil ringe dig op et par gange om året og invitere dig ud som skuemester til svendeprøver.

Share This: